21-11-2010

Min geniale Kindle

Jeg har nu haft min Kindle i ca. en måned, og jeg er vildt glad for den. Jeg købte den på amazon.com og var naturligvis lidt træt af at skulle betale told. Når man handler på amazon.co.uk betaler man jo ikke told, men de vil ikke sende den til Danmark derfra.

Jeg synes nu alligevel ikke, den var dyr. Det blev ca. 1.100 kr. med levering, told og det hele.

Hidtil har jeg siddet med min bærbar i sengen, når jeg skulle læse en bog om aftenen i elektronisk format, men efter jeg fik min store 17" Envy, blev den lidt for stor og uhandy.

Kindlen er fremragende til formålet. Den er lille og let, og teksten på skærmen står stort set som på papir. Der er ikke nogen baggrundsbelysning, og teksten står helt skarpt. Jeg bliver slet ikke så træt i øjnene som tidligere.

Min Kindle

Jeg læser mange bøger på engelsk, og derfor sker det også at jeg støder på ord, jeg ikke lige kender. Jeg plejer bare at læse videre, for jeg gider jo ikke slå ordene op, men Kindlen har indbygget ordbog. Den oversætter ikke ordene til dansk, men forklarer ordene på engelsk. Det er alle tiders.

Jeg var lidt bekymret for, hvordan den ville håndtere mine pdf'er, men det det virker fint. Jeg sender dem i en mail til min @kindle.com-adresse. Og henter dem så ned på Kindlen via mit trådløse net. Det kan også gøres via kabel til sin pc, hvis man hellere vil det.

Når man køber bøger på amazon.com, kommer de også ind via wi-fi, og man kan handle direkte fra sin Kindle eller som normalt fra sin pc. Ønsker man ikke at bruge penge på bøger kan man f.eks. finde en masse ældre titler via Projekt Gutenberg.

Kindlen holder fokus på at være en e-bogslæser, men den har også en internetbrowser, som dog kun virker i begrænset omfang. Den kan fint vise bittert.net, men det er jo i sort hvid, og flash og lignende smarte ting, er ikke understøttet.

Batterilevetiden er enestående. Jeg har ladet den op, da jeg fik den for en måned siden, og der er stadig ca. en fjerdedel tilbage.

Den kan også afspille mine mp3-filer og har udgang til mini-jack. Jeg kommer ikke til at bruge det til noget, men det er da fint, at den kan.

Der er dog også rum for forbedringer. Ens egne bøger bliver kun gemt på Kindlen. Dvs. at de forsvinder med Kindlen, hvis man skulle miste den og de synkroniseres ikke ud på Kindle Reading Apps, som ellers kan bruges til at tilgå sine bøger, selvom man ikke lige har sin Kindle med.

16:23
Etiketter: Fornøjelse | Internethandel

!

Endnu ingen kommantarer

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til dette indlæg. Du kan skrive din kommentar herunder.

Skriv en kommentar

E-mailen offentliggøres ikke på siden - Anvendes til at vise Gravatars.
Gengiv koden i billedet