26-10-2010

Bjørnen og tyren

Som flittig besøgende på bittert.net ved jeg, at du i spænding har ventet på at høre om dette års investormøde i SydInvest. Det er jo efterhånden tradition, at jeg fortæller om arrangementet og i den grad udfritter, hvem og hvad der gik galt.

Egentlig var det kun den sørgelige eksistens en 10-12 rækker bag mig, der var gået galt. Hun havde taget en forkølet hals med og valgte flittigt at gøre opmærksom på det. I virkeligheden var det måske meget imponerende, at kun en enkelt var lidt småsyg.

Ellers var der kun mig selv, der var en smule fejlcastet. Der var generelt ikke mange under 55.

Den klassiske konflikt opstod igen i forbindelse med trakteringen. En glimrende sandwich med en øl eller vand til. Yderligere var der kaffe og småkager, men kaffen var utrolig populær og skabte svære køer. Manden bag ved mig kunne sværge på at have set noget lignende til et gedemarked.

Jeg fik en kop skold hed kaffe, og brændte mig på tungen. Småkagerne var der gået voldsomt på kompromis med denne gang. Jeg husker de fremragende småkager fra sidste år, men der var intet der matchede dem i år.

Selve indholdet på mødet var bedre end nogensinde. Direktør Eskild og afdelingsdirektør Niels, førte sig frem med fine diagrammer, overblik og konklusioner, samt små vittige indfald. Den ældre mand jeg spiste min sandwich "sammen med" i pausen havde, efter hvad jeg kunne tolke på konen, sovet i løbet af hele seancen. »De sagde ikke noget videre interessant«, så han havde valgt at udnytte tiden, men mente godt han kunne holde sig vågen til 2. akt efter pausen.

Arrangementet var vellykket før pausen, men efter pausen blev det aldeles fremragende. Michala Petri og Lars Hannibal gav den fuld gas på fløjter og guitar-lignende instrumenter, og formåede at gøre det interessant, ved at fortælle om hvad og hvordan de spillede. Krydret med en smule humor, gjorde det helt perfekt.

Links:
Sidste års investormøde i SydInvest
Investormøde i Sydbank

23:30
Etiketter: Fornøjelse | Life
Kommentarer

WhateverWhatever

Ak ja... nu skal vi vente et år mere på næste referat.

Jeg er logget ind, hvorfor skal jeg skrive kode? Tror du jeg er en spambot?
27. oktober 2010 kl. 00:08 Citér
Website:

Kasper TranzKasper Tranz

Jeg ved det godt. En mindre hjerneblødning i forbindelse med udviklingen gjorde jeg jeg tænkte Safety First.

Tænker på det hver gang jeg poster, at jeg bør fjerne det, men det bliver ikke rigtigt til noget. Desuden så er det jo ikke så galt, når du får en liste med de mulige indtastninger. Ihf. hvis du bruger en browser med ordentlig html 5-understøttelse.

Billede
27. oktober 2010 kl. 19:44 Citér
Website:

WhateverWhatever

1) Bruger den eneste brugbare browser på markedet, Firefox. Har ikke styr på dens understøttelse af HTML 5 mv., men som bruger skal jeg slet ikke bekymre mig om det. Det skal bare fungere. Det bør udvikleren tænke over.
2) Jeg får ingen liste.
3) Hvis jeg fik en liste skulle jeg alligevel igennem et helt udnødvendigt trin.
4) AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARGH... Nu skal jeg til at skrive den skide kode igen.
5. november 2010 kl. 13:42 Citér
Website:
Skriv en kommentar

E-mailen offentliggøres ikke på siden - Anvendes til at vise Gravatars.
Gengiv koden i billedet