18-08-2010

Farvel til ProOffice

For næsten syv år siden startede jeg i ProOffice. Jeg var materialeudvikler og udviklede altså store dele af undervisningsmaterialet primært inden for MS Office og ESDH. Både som tekstvejledninger og som interaktive flash-film. I starten var vi kun en lille flok og kaffen blev brygget på en helt almindelig kaffemaskine. I dag er ProOffice noget større og kaffemaskinen kan nu brygge op til 10 liter på én gang. Organisationen er dog stadig meget flad og stemningen uformel.

Da jeg var færdig med studiet blev jeg ansat som underviser og har i den forbindelse været med til at opbygge en afdeling med fokus på undervisning i MS Office. Vi var tre medarbejdere og en samarbejdspartner. Det skal blive spændende at se, hvordan det udvikler sig.

Jeg er sikker på, det har udviklet mig meget at undervise. Det er fedt, når man mærker folk får noget ud af det man siger og kan bruge det. Yderligere har det været spændende at udvikle nye kurser og måder at undervise på, samt markedsføre og udarbejde tilbud.

Jeg har netop kunnet konkludere, at det skulle tage tyve ansøgninger og elleve samtaler at få et nyt job. Det må være godkendt, at mere end hver anden ansøgning fører til en samtale.

Den 1. september starter jeg i Elbek & Vejrup, som konsulent-traniee, hvor jeg bl.a. kommer til at beskæftige mig med Dynamics NAV og SharePoint. Det bliver enormt spændende at prøve kræfter med nye teknologier og arbejdsopgaver. Jeg glæder mig meget.

19:41
Etiketter: Job

!

Endnu ingen kommantarer

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til dette indlæg. Du kan skrive din kommentar herunder.

Skriv en kommentar

E-mailen offentliggøres ikke på siden - Anvendes til at vise Gravatars.
Gengiv koden i billedet