Rejsning
Har planlagt rejse til Malaga. Skal af sted sammen med Mikkel. Vi mødtes for nogle uger siden for at planlægge noget og blev enige om, at det kunne være lækkert med en tur til Florida. Vi tog fat i Check Point Travel for at lade dem arrangere det. På deres hjemmeside opgav de en pris fra 9.400 pr. person for fly, billeje og hotel, men i virkeligheden blev det 16.600. Det synes vi var en lidt for høj pris, og en lidt for stor forskel fra det annoncerede.
Så vi måtte finde på noget andet. Så vi mødtes igen og baseret på de fine noter taget undervejs, er det et rent mirakel, at vi egentlig kom frem til noget. Vi tager til Malaga i syv dage og afslutter så med fire dage i Gibraltar.
Det er første gang, jeg skal ud at rejse for alvor, uden at have mine forældre med. Siden har det udelukkende foregået virtuelt via Google Earth. Under studierne har jeg arbejdet i alle sommerferier for at tjene til bøger osv. Sidste år kunne jeg egentlig godt være rejst lidt væk, men valgte i stedet at se slappe af hjemme og se alle etaper i Tour de France.
23:35