29-09-2008

Færdiguddannet

I fredags blev jeg færdig med min uddannelse som tja... hvad er betegnelsen egentlig? Da jeg startede hed det Cand.Merc(dat.), men så blev det ændret til Cand.Merc(it). Fint nok, det kan man nok vænne sig til, men så skulle kandidatuddannelserne pludselig foregå på engelsk, og det samme med betegnelserne naturligvis. Tror det blev til Master of Science (MSc) in Information Management. Det bliver spændende, at se hvad der står på eksamensbeviset, når jeg får det.

Det lå i kortene, at det ville blive en god dag i fredags, for det er jo ikke hver dag, man afslutter en femårig uddannelse. Det skulle dog vise sig at blive til lidt mere end blot en god dag. Det viste sig nemlig at vejleder og censor, var vældigt begejstrede for afhandlingen, og kvitterede med at give både Mikkel og jeg karakteren 12.

Det var bestemt ikke noget vi i vores vildeste fantasier havde turdet håbe på, så det var jo ret sindsygt at fortælle familie og venner, som var kommet for at dele champagnen med os.

Så var grundlaget for en god dag lagt, og flere af de fremmødte havde valgt at tage gaver med, som om 12-tallet ikke var gave nok i sig selv glad

Gave: Abe

Mine forældre gav mig en abe og af mine bedsteforældre, min bror og hans kæreste fik jeg to lysestager, så jeg endte altså med at blive ret begavet.

Gave: Georg Jensen Lysestage

Nu er jeg arbejdsløs, så måske jeg skulle få skrevet nogle ansøgninger...

13:34
Etiketter: Life
Kommentarer

HeglundHeglund

Det var sgu fedt med jeres 12 tal!

Tillykke med det du gamle!
29. september 2008 kl. 18:32 Citér
Website:
Skriv en kommentar

E-mailen offentliggøres ikke på siden - Anvendes til at vise Gravatars.
Gengiv koden i billedet