20-03-2014

Forever debugging

Det er netop gået op for mig at min side (Den du kigger på lige nu, hvis du altså ikke læser dette via en RSS-reader) altid har stået i Debug-mode.

Det er det der har gjort at den altid har været enormt langsom! Jeg har tit tænkt, at det var utroligt så tung den virkede, men har jo så bare skudt skylden på min host Surftown. Jeg har endda flere gange tænkt jeg måske skulle prøve at oprette nogle flere indeks i databasen for den øvrige kode og sql-udtræk er i virkeligheden ret optimeret.

Efter jeg har ændret compilation-taget fra debug="true" til debug="false" er siden blevet meget hurtigere. Præcis som man forventer en side skal reagere. Det er sgu da lidt for dumt jeg ikke har tænkt på det før.

Den skal nok have stået til false den første gang den kom online, men så har der jo sikkert været en fejl på et tidspunkt, der skulle debugges, og så er det aldrig blevet ændret tilbage. Tsk Tsk Tsk.

Jeg kom til at tænke på det, da jeg lagde hennebergdesign.com online fra min egen server. Den mangler stadig indhold. Men det er ikke min opgave.

Nu har det været rettet i et par uger. Men er I enige i, at siden er blevet hurtigere?

21:28
Etiketter: Webudvikling
Kommentarer

Nicolas, SurftownNicolas, Surftown

Det ser umiddelbart ud til, at dit RSS-feed kører med en ganske pæn hastighed. Hvis du fortsat synes det er lidt sløvt, så tag gerne fat i vores kundeservice. :-)

Vh,
Nicolas Nezzo
Product Marketing Manager, Surftown
25. marts 2014 kl. 10:27 Citér
Website: surftown.dk
Skriv en kommentar

E-mailen offentliggøres ikke på siden - Anvendes til at vise Gravatars.
Gengiv koden i billedet