04-02-2014

Fejl på blandingsbatteri

Der har i langt tid været problemer med mit bad. Vandet er pisse koldt. Også selvom jeg skruer helt op. Det er gennem det sidste halve år blevet værre og værre og til sidst har jeg helt droppet at gå i bad hjemme.

Det har været en ekstrem motivationsfaktor til at få trænet, da jeg så har kunnet tage bad samtidig. Når jeg går i bad hjemme svinger temperaturen op og ned og nogen gange bliver det så koldt, at jeg er nødt til at slukke helt. Vente lidt, og så tænde igen.

Man kan virkelig blive bitter sådan en mandag morgen. Og det har så varet i et halvt år.

Jeg har netop skiftet blandingsbatteriet og for første gang i umenneskelige tider er der kommet dug på spejlene i badeværelset. Det er fryd!

Jeg havde i øvrigt et hyr med at få sat det nye blandingsbatteri på. Det kræver værktøj. En stor svensknøgle, polygriptang eller måske en rørtang. Ikke en del af mit arsenal, som kun kan betegnes som sparsomt og minimalistisk.

Jeg tænkte, at det var en god mulighed for at møde mine naboer. Den første nabo havde en svensknøgle, men den var desværre lige præcis ikke stor nok. Den næste nabo, havde et arsenal svarende til mit eget, men han var så på vej over til en tredje nabo, som måske kunne hjælpe. På den måde fik jeg lånt værktøj og skylder nu til gengæld noget hjælp til opsætning af internet. Det skal nok blive hyggeligt.

21:03
Etiketter: Bittert!

!

Endnu ingen kommantarer

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til dette indlæg. Du kan skrive din kommentar herunder.

Skriv en kommentar

E-mailen offentliggøres ikke på siden - Anvendes til at vise Gravatars.
Gengiv koden i billedet