17-07-2012

Forhindringsløb.dk

Som flittig handlende i diverse webhops og måske qua mit arbejde hos ScanCommerce, hvis kunder er webshops, lægger jeg meget mærke til, hvordan de forskellige webshops, jeg handler i, håndterer købsprocessen.

En regel må være, at det det skal være så let som muligt, for kunden at lægge en ordre. Der skal være så få forhindringer som muligt.

En anden regel er: Sørg for at få loyale kunder, der vil handle hos dig igen.

Derfor var jeg også en smule chokeret, da jeg tidligere blev ramt af nedenstående forhindring i mit forsøg på at købe et batteri til mit ur hos batteribyen.dk.

Forhindring for køb på batteribyen.dk

- Jeg må altså ikke bruge min e-mail-adresse, fordi jeg har handlet samme sted tidligere!

Med mindre jeg logger ind naturligvis. Men det er jo besværligt. Jeg har jo ingen idé om, hvad min kode kan være. Jeg leder i gamle mails, men giver hurtigt op og beslutter, at lade dem sende mig en ny.

De skriver de har sendt en mail med en ny kode. Der kommer bare ingen mail. Jeg prøver to gange, men det hjælper ikke og nu to dage efter, har jeg stadig ikke fået en mail.

Det er nu således, at jeg ikke kan få lov at handle, fordi jeg er en loyal tilbagevendende kunde. Den slags man bør være meget opsat på at samle på, hvis man er erhvervsdrivende af enhver art.

Skal jeg nu finde et andet sted at handle, eller skal jeg bare angive en anden mail? Mine forældre havde nok givet op og i øvrigt fået bekræftet, at det var en bedre løsning at gå ned til den lokale urbutik.

Og det er da snot dumt, når man nu er en webbutik!

Sørg nu for at gøre det nemt og fjern alle unødvendige forhindringer!

07:21
Etiketter: Internethandel

!

Endnu ingen kommantarer

Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til dette indlæg. Du kan skrive din kommentar herunder.

Skriv en kommentar

E-mailen offentliggøres ikke på siden - Anvendes til at vise Gravatars.
Gengiv koden i billedet