16-02-2012

En opfordring

Lær dig selv at stave til "inden for". I langt de fleste tilfælde skal det staves i to ord, så hvis du er helt tabt, så skriv det i to ord hver gang - det vil være en start.

Indenfor i ét ord betyder det modsatte af udenfor - f.eks. indenfor i entreen eller udenfor i haven.

Hvis du er god inden for it eller søger job inden for Camping-branchen, så er det i to ord. Hvis du søger job indenfor er det fint, hvis du rent faktisk søger job indenfor - modsat udenfor.

Inden for er generelt i to ord, når man kan svare på spørgsmålet "inden for hvad?" - kan man kun svare "bare indenfor", så er det i ét ord.

Hvornår er det vigtigt, at man skriver ordentligt? Det gælder f.eks. når en virksomhed:

søger senior udvikler indenfor C# eller VB.NET, Visual Studio.NET med erfaringer indenfor en eller flere af følgende områder: SharePoint, Dynamics CRM, Azure

Jeg undlader at linke, for jeg vil jo ikke udstille nogen (-:

Det virker på mig ret utroværdigt, at man ikke kan konstruere en kort sætning uden at lave to stavefejl. Til gengæld har de fleste udviklere sikkert ret god erfaring med at være indenfor.

Jeg synes, det er vigtigt at tænke lidt på sin retskrivning, når man skal udvise troværdighed. I kommunikation med kunder, i ansøgninger og lignende. På Facebook, Messenger og den slags er det mindre vigtigt.

Bare en opfordring...

21:48
Etiketter: Tips
Kommentarer

FinnFinn

Hvem er Stein Bakker?
17. februar 2012 kl. 09:50 Citér
Website:

HegelundHegelund

Du har glemt at afslutte dit citat med et ". Wink
17. februar 2012 kl. 09:55 Citér
Website:

Casper SchneidereitCasper Schneidereit

Tak for hjælpen. Jeg fandt lige et par fejl på min egen side. Jeg er ikke specielt god til at stave, og benytter i høj grad Google. Det jeg gør, er at bruge site søgningen på Google, til at finde sider som indeholder ordet. Søg eksempelvis efter indenfor site:dinside.dk .
31. marts 2012 kl. 16:00 Citér
Skriv en kommentar

E-mailen offentliggøres ikke på siden - Anvendes til at vise Gravatars.
Gengiv koden i billedet