Bemærk
Viser kun indlæg fra 2008. Vis alle indlæg
07-04-2008

Velkommen til min blog

Da jeg besluttede mig for at lave en blog, var det ikke så meget fordi, jeg havde noget at blogge om; nej det var primært fordi, jeg gerne ville udvikle noget nyt i asp.net. Dalsgaarden.dk havde længe opfyldt mit behov, men i øjeblikket står tingene ret stille på den front, så der var ikke så meget at gøre.

Nu er jeg jo så stort set færdig med udviklingen af bloggen og skal så til at finde på noget interessant at skrive. Det at få mulighed for at blogge har aldrig været et mål, så det ser ud til at bloggens indhold vil blive den største opgave med denne blog.

Men ok, det er jo bare at komme i gang. Hvad vil jeg skrive på den her blog. Burde næsten lave en problemformulering som ved alle andre større opgaver på skolen.
Men jeg vil vel bare fortælle lidt om, hvad der sker for mig og om de oplevelser jeg har i hverdagen på jobbet, i skolen, med vennerne, på nettet mv.

Hvis jeg skal komme med et eksempel allerede nu, så er den store oplevelse i mit liv jo ligenu at min blog nu virker. Jeg har lært en masse nyt ved at udvikle den. F.eks. ville jeg på et tidspunkt anvende IntelliSense-funktionaliteten i Visual Web Developer 2008. Det gør man vha. genvejstasten Ctrl+Space, men jeg vælger så at ramme forkert og trykker i stedet Windowstast+Space.
Min misfornøjethed over ikke at ramme rigtigt første gang får ikke et ben til jorden i forhold til min glæde over, at have fundet genvejstasten til at få Windows Sidepanel frem. Ja, uha uha noget af en opdagelse!

Jeg har bl.a. en radio i mit sidepanel, og når jeg har villet skifte station, har jeg ikke været klar over, hvordan det lettest kunne gøres. Oftest tror jeg, jeg har minimeret hver enkelt applikation, der har ligget foran sidepanelet eller også har jeg været nede i meddelelsesområdet og klikke på sidepanel-ikonet. Noget der slet ikke virker er genvejstasten Windowstast+D for så forsvinder sidepanelet fra skrivebordet sammen med de øvrige programmer.

Det skal så siges at problemet jo tydeligvis ikke har været stort nok til, at jeg har brugt tid på at finde en løsning på det, men det er nu alligevel rart nok lige at have styr på.

Det var så mit første blogindlæg, der kom da alligevel til at stå en del til sidst.

Etiketter: Tips
Side 6 af 6 Navigation: ... 6