Bemærk
Viser kun indlæg fra 2008. Vis alle indlæg
24-12-2008

Volbeat koncert

Jeg er netop blevet opmærksom på, at Volbeat har valgt at afholde en håndfuld store koncerter i Danmark. Jeg fik aldrig købt billet til nogle af deres koncerter tidligere i år, så jeg er godt tilfreds med at få en chance mere.

Den 28. marts 2009 kommer de til Århus, og jeg har lige købt billet. Tror det bliver fremragende! Deres nyeste album Guitar Gangsters & Cadillac Blood er genial - præcis som de tidligere udgivelser.

Etiketter: Fornøjelse
06-12-2008

Det' nu man hygger sig bedst!

Så blev det december, og derfor har jeg været på loftet efter den store kasse med julepynt... Nej, har desvære ikke noget loft og overboen kan vist ikke rigtigt anvendes som erstatning i denne sammenhæng.
Den store kasse med julepynt er derfor blot en gul nettopose gemt godt væk i et skab, men det ændrer ikke på, at der nu er pyntet op til jul i det lille hjem ;-)

Det er alletiders med lidt julehygge.

Etiketter: Life
05-12-2008

Nu skal det gå stærkt!

For lidt over tre uger siden blev min cykel stjålet, da den stod udenfor et værtshus i Vestergade i Århus. En ret belastende oplevelse, men der er jo ikke så meget at gøre ved det - og det er jo i høj grad en god grund til at købe en ny.

Det gjorde jeg så i dag - en Avenue Airbase D16 fra Avenues 2008 kollektion.

Min bror har venligst stillet sin cykel til min rådighed, indtil jeg fik købt en ny, og det har da været fint nok, men altså ingen fornøjelse - så det bliver enormt lækkert at komme ud og cykle på en ordentlig cykel.

Cyklen jeg fik stjålet var en Jensen Cykel. Der var flere ting, jeg var lidt utilfreds med, ved den, så denne gang har jeg valgt at købe en lidt bedre cykel. Den gamle var eksempelvis meget tung og jeg følte der gik meget kraft tabt i det indvendige gear. Den nye er derfor med udvendige gear.

Har også købt Reelight lys til den. Det havde jeg også på den gamle og det er alletiders, at man ikke skal tænke på lygter. Når man endelig husker dem, så er de løbet tør for batteri. Reelight lygter lyser, når de skal, og er fastmonterede.

Nu håber jeg bare, jeg undgår at få den stjålet.

Etiketter: Life
15-11-2008

Flyttet til Hasle

Da jeg for lidt over fem år siden flyttede fra Fredericia til Århus for at studere, fik jeg et kollegieværelse i Årparken 2. Det har været 5 forrygende år, og jeg har været super godt tilfreds med at bo der - flinke naboer og fine fester!

Nu er jeg så ikke studerende længere, og har derfor fundet noget nyt.

Oprindelig er lejligheden min brors, men da det ikke ser ud til, han kan sælge den i disse krisetider, har jeg fået mulighed for at leje mig ind hos ham. Det er alletiders - jeg får et fint sted at bo, og min bror får dækket nogle udgifter.

Lejligheden er dog stadig til salg, så det er spændende at se, hvor længe jeg kan blive boende. I morgen kommer ejendomsmægleren og skal vise lejligheden frem - så må vi se om den bliver solgt og jeg skal til at flytte igen.

Hvis den bliver solgt vil jeg gerne allerede nu sige undskyld til Ellerbæk og Mads som hjalp med flytningen fra Åparken - håber I vil hjælpe igen...

Etiketter: Life
18-10-2008

Færdiguddannet (opdatering)

Jeg har nu fået mit eksamensbevis og vil så lige følge op på mit tidligere indlæg om, at jeg nu er færdiguddannet.

Jeg behøver nu ikke længere være i tvivl om, hvad det i virkeligheden er, jeg er uddannet som. På dansk er jeg Cand.Merc.(Dat.), hvilket jo giver god mening, eftersom det var det, jeg tilmeldte mig i sin tid. Den opdaterede titel Cand.Merc.(it) nåede jeg således ikke at få.

På engelsk er jeg Master of Science in Business Administration and Information Science. Ved ikke lige hvorfra jeg havde det med MSc in Information Management.

Så ved jeg da, hvad jeg skal skrive i ansøgningerne. :)

Etiketter: Life
29-09-2008

Autotagging i Woopra

Nu hvor jeg har fået lavet brugerstyring på bittert.net og gjort det muligt at registrere sig som bruger, har jeg samtidig rodet lidt med at få det afspejlet i Woopra.

Faktisk har det vist sig at være ganske ligetil at lave, når man først ved, hvad der er af muligheder. Det man skal gøre er at definere et array og så fylde noget data ind i det.

Tidligere har man kunnet bruge et array ved navn woopra_array, men ud fra hvad jeg kan læse kan man ikke det længere. I stedet skal det hedde enten woopra_visitor eller var woopra_event, til henholdvis data vedrørende den besøgende eller handlinger.

  1. <script type="text/javascript">
    
  2.     var woopra_id = 'xxxxxxxxx';
    
  3.     
    
  4.     var woopra_visitor = new Array();
    
  5.     woopra_visitor['name'] = "Brugernavn";
    
  6.     woopra_visitor['avatar'] = "billeder/avartar.png";
    
  7.     woopra_visitor['email'] = "brugernavn@mail.com";
    
  8.     
    
  9.     var woopra_event = new Array();
    
  10.     woopra_event['Visning'] = "ID 28: Autotagging i Woopra";
    
  11. </script>

Når man sætter woopra_visitor['name'] svarer det til at tagge en besøgende i Woopra, og ved at sætte woopra_visitor['avatar'] tilføjes en avartar til den besøgende osv.

Man kan også angive flere data f.eks. woopra_visitor['alder'], men det vil kun være synligt live. Det samme gælder for events - disse er også kun synlige i live-vinduet, men kan f.eks. bruges til at vise indholdet af QueryString eller hvis brugeren skriver en kommentar

Så er der kun tilbage at fylde de rigtige data ind. Det kan man jo gøre på mange måder, så her er et eksempel:

  1. Type cstype = this.GetType();
    
  2. ClientScriptManager cs = Page.ClientScript;
    
  3. String csname = "WoopraScript";
    
  4. if (!cs.IsClientScriptBlockRegistered(cstype, csname))
    
  5. {
    
  6.     StringBuilder cstext = new StringBuilder();
    
  7.     cstext.Append("<script type=\"text/javascript\">");
    
  8.     cstext.Append("var woopra_id = 'xxxxxxxxx';");
    
  9.     if (Page.User.Identity.IsAuthenticated)
    
  10.     {
    
  11.         cstext.Append("var woopra_visitor = new Array();");
    
  12.         cstext.Append("woopra_visitor['name'] = '" + Profile.UserName + "';");
    
  13.         cstext.Append("woopra_visitor['email'] = '" + Membership.GetUser().Email + "';");
    
  14.         cstext.Append("woopra_visitor['avatar'] = '" + GetGravatarUrl(Membership.GetUser().Email).Replace("&", "&amp;") + "';");
    
  15.     }
    
  16.     if (Request.QueryString["id"] != null && Request.QueryString["id"] != "")
    
  17.     {
    
  18.         cstext.Append("var woopra_event = new Array();");
    
  19.         if (Request.QueryString["overskrift"] != null)
    
  20.             cstext.Append("woopra_event['Visning'] = 'id: " + Request.QueryString["id"] + " - overskrift: " + Request.QueryString["overskrift"] + "';");
    
  21.         else if (Request.QueryString["emne"] != null)
    
  22.             cstext.Append("woopra_event['Visning'] = 'id: " + Request.QueryString["id"] + " - emne: " + Request.QueryString["emne"] + "';");
    
  23.         else
    
  24.             cstext.Append("woopra_event['Visning'] = '" + Request.QueryString["id"] + "';");
    
  25.     }
    
  26.     cstext.Append("</script>");
    
  27.     cstext.Append("<script type=\"text/javascript\" src=\"http://static.woopra.com/js/woopra.js\"></script>");
    
  28.     cs.RegisterClientScriptBlock(cstype, csname, cstext.ToString(), false);
    
  29. }

I forbindelse med udarbejdelsen af dette indlæg fandt jeg også lige den officielle guide.

Etiketter: Webudvikling
Side 1 af 6 Navigation: 1 2 3 4 5  ...