Bemærk
Viser kun indlæg med etiketten Life. Vis alle indlæg
07-04-2011

Vandalisme fortsat

Efter min postkasse har lidt den skæbne at miste et fint "Nej tak til kirkeblade"-skilt i to omgange, kan jeg meddele, at jeg nu har droppet skiltet og skrevet direkte på postkassen.

Det vil kræve sprit, at fjerne det, så det er jo en noget større indsats, der skal lægges i forhold til tidligere, hvor man ret nemt kunne pille skiltet af.

Nu er det spændende, om det så virker bedre, eller om nogen helt seriøst vil pudse min postkasse med sprit.

Etiketter: Bittert! | Life
19-03-2011

Vandalisme

Jeg har netop set, at mit fine skilt "Nej tak til kirkens reklamer" er blevet fjernet fra min postkasse. Det skal åbenbart være lidt en kamp at slippe for propagandaen.

Jeg sætter naturligvis et nyt op og ser med stor interesse frem til at se, om det ligeledes bliver pillet af. Hvis man er utilfreds med skiltet bør man vel have lagt en lille besked i min postkasse for at oplyse mig. Nu ved jeg jo i princippet ikke, om det bare var et uheld.

Det er heldigt, at jeg ikke rigtigt har andet at gå op i, så jeg kan bruge alt min tid på det her ;-)

Etiketter: Bittert! | Life
09-03-2011

Nej tak til kirkeblade

I sidste uge fik jeg et blad fra den lokale kirke Hasle kirke. Jeg har fået tilsvarende blade flere gange før og er egentlig lidt træt af at skulle smide ligegyldig post ud.

Jeg er naturligvis tilmeldt Post Danmarks "Nej tak til reklamer"-ordning, og den fanger da også det meste, men altså ikke alt.

Jeg skal altså have strammet op på mit spam-filter på snail-mail-kontoen. Så jeg ringer til præsten, der er ansvarshavende redaktør på kirkebladet, for at hører ham, hvad jeg har af muligheder for ikke at modtage deres reklamer.

Kirkeblade anses ikke for reklamer, og det er en række frivillige, der deler dem ud. De deles ud til alle. Muslimer osv. Vi skal alle smide reklamerne ud fire gange årligt.

Kirkeblade - Nej Tak!

Der er altså ikke lige en nem og sikker måde at komme udenom kirkereklamer, men præsten og jeg blev enige om, at jeg skulle sætte en seddel på min postkasse og så ville han snakke med den relevante omdeler om at være opmærksom.

Etiketter: Life
09-01-2011

En søndag i Kasper Tranz' liv

Er netop i gang med at afholde en af de her søndage, hvor der virkelig bliver slappet af og ladet op til den kommende uge.

Hvorfor vil jeg nu skrive om det? Jo fordi jeg egentlig vil skrive om den blog jeg lige har læst. Jeg vil så kamuflere det som et indlæg om min søndag. Det skal jo ikke bare være en reklame for en anden blog.

Da jeg stod op satte jeg min brødmaskine i gang med at lave brød - den er færdig nu her om en lille time. Det ser jeg frem til. Jeg lytter til Cafe Hak på P4 (eller er det P5 nu?), men da det slutter skal jeg jo finde på noget andet at fordrive tiden med.

Jeg beslutter efter længere tids surfen og et par interviews med statsministeren at høre seneste podcast fra Harddisken. Her bliver jeg af en eller anden kvinde (som vist kun vil læse interessante blogs) ledt ind på siden dagpengeland.dk.

Efter at have læst i bare 5 minutter sidder jeg og bliver en smule selvfed over, at jeg jo har et job og derfor ikke skal igennem alt det pis. Og det er på trods af at netop denne uge har været ekstra hård med masser af problemer og meget stejle læringskurver.

Denne blog er fremragende skrevet. Det er enormt humoristisk skrevet selvom emnet er seriøst nok og det hele rent faktisk er en beskrivelse af virkeligheden.

Han skriver f.eks. om blanketternes all-time greatest og om hvordan det er helt på sin plads at blanketten råber:

Umiddelbart herefter giver blanketten sig til at råbe, hvilket jeg finder helt på sin plads. På de første par sider har blanketten været imponerende afdæmpet og kun enkelte gange i nødværge benyttet udråbstegn. Men nogle gange bliver selv blanketter nødt til at hæve stemmen. For systemet mener det skam så ganske alvorligt, når det siger til de uløseligt sofaforbundne arbejdsløse, at de skal:

Der er masser af guldkorn i den artikel, så det er bare med at få den læst:

Powerpoint, WordArt og Comic Sans - en direkte glimrende skrifttype til alle typer af formidling hos offentlige forvaltninger - går hånd i hånd på projektoren, mens aktiveringsregler og prodecurer gennemgås, som talte han til en klasse i en specialskole for børn tabt fra en bemærkelsesværdigt invaliderende højde:

»Læg mærke til, at jeg ikke spurgte efter jeres navn da I kom, men efter jeres personnummer. Det er fordi, vi her i vores system registrerer jer efter personnummer og ikke navn. Jeg spurgte efter jeres personnummer og så kunne jeg se, hvad I hedder. Så spurgte jeg om I hedder det og det. På den måde tjekkede jeg om det var den rette person, der dukkede op her.«

Godt at man på den måde kan udelukke de horder af folk, der forsøger at snyde sig ind.

Jeg må sige jeg er ret begejstret for mange af artiklerne. Her fortæller en jobkonsulent om en smart måde at søge job:

»Jeg blev oplært af Jean, dengang jeg startede på Integro«, fortæller Beatriz. »Og Jean lærte mig sådan et godt trick til når man søger job. Man ringer simpelthen til arbejdsgiveren.«

Men pas på. Vær varsom. Man skal jo ikke bare ringe hovedkulds uden en plan. Og det er her, Jeans tip kommer ind i billedet, uddyber Beatriz. Telefonsamtalen med en forhåbentligt kommende arbejdsgiver bør nemlig inddeles i to trin:

»Først ringer I til hovednummeret og så spørger I, "hvem er det, der har ansvaret for ansættelse af medarbejdere her?". Og så bliver I stillet videre til ham, der har ansvaret. Og så spørger I: "Har du brug for medarbejdere i den nærmeste fremtid?"«

Det er mange informationer og fif at håndtere, sådan lige på én gang. Heldigvis er der tid til fordybelse og Beatriz skriver de to telefonsamtaletrin op på tavlen:

Jeg kunne blive ved med at citere, men mon ikke jeg skulle stoppe her. Gå selv ind og læs mere.

Etiketter: Fornøjelse | Life
04-11-2010

Gør-det-selv

Langt om længe har jeg fået et nyt blu-ray-drev af HP og lad os starte med det positive: Jeg kan nu se blu-ray-film på min pc og det nye drev vejer 16 gram mindre end det gamle.

Da jeg snakkede med supporten hos HP, der nu endelig ville sende et nyt drev, spurgte jeg ind til, om jeg så selv skulle installere det. Det skulle jeg, og han forklarede, at det blot drejede sig om to skruer og der ville ligge en vejledning ved forsendelsen.

Vejledningen der var med indeholdt beskrivelser til at indsætte ny WLAN, RAM, harddisk 1 og harddisk 2; men altså ikke et nyt optisk drev. Desuden var skidtet på engelsk, selvom de ihærdigt prøver, at få det til at se ud som om, det er på flere forskellige sprog.

Jeg forsøger at finde en manual via hp.dk, men det er umuligt. Google kommer mig dog til undsætning.

Det er hurtigt ret tydeligt at det ikke bliver nok at løsne to skruer. For at komme ind til det optiske drev skal jeg i rækkefølge fjerne:

  1. Dæksel til harddisk 1 og 2
  2. Dæksel til RAM-blokke
  3. Tastatur
  4. Top cover med mouse pad
Installation af bly-ray-drev i HP Envy 17

I alt bliver det til 28 skruer.

Da jeg skal sætte det hele sammen igen har jeg pludselig tre skruer i overskud. Ikke så godt. Synes ellers jeg havde gjort alt rigtigt i modsat rækkefølge, men jeg fandt ud af, jeg lige havde undladt at skrue drevet fast.

Elendig service HP.

Etiketter: Bittert! | Life
26-10-2010

Bjørnen og tyren

Som flittig besøgende på bittert.net ved jeg, at du i spænding har ventet på at høre om dette års investormøde i SydInvest. Det er jo efterhånden tradition, at jeg fortæller om arrangementet og i den grad udfritter, hvem og hvad der gik galt.

Egentlig var det kun den sørgelige eksistens en 10-12 rækker bag mig, der var gået galt. Hun havde taget en forkølet hals med og valgte flittigt at gøre opmærksom på det. I virkeligheden var det måske meget imponerende, at kun en enkelt var lidt småsyg.

Ellers var der kun mig selv, der var en smule fejlcastet. Der var generelt ikke mange under 55.

Den klassiske konflikt opstod igen i forbindelse med trakteringen. En glimrende sandwich med en øl eller vand til. Yderligere var der kaffe og småkager, men kaffen var utrolig populær og skabte svære køer. Manden bag ved mig kunne sværge på at have set noget lignende til et gedemarked.

Jeg fik en kop skold hed kaffe, og brændte mig på tungen. Småkagerne var der gået voldsomt på kompromis med denne gang. Jeg husker de fremragende småkager fra sidste år, men der var intet der matchede dem i år.

Selve indholdet på mødet var bedre end nogensinde. Direktør Eskild og afdelingsdirektør Niels, førte sig frem med fine diagrammer, overblik og konklusioner, samt små vittige indfald. Den ældre mand jeg spiste min sandwich "sammen med" i pausen havde, efter hvad jeg kunne tolke på konen, sovet i løbet af hele seancen. »De sagde ikke noget videre interessant«, så han havde valgt at udnytte tiden, men mente godt han kunne holde sig vågen til 2. akt efter pausen.

Arrangementet var vellykket før pausen, men efter pausen blev det aldeles fremragende. Michala Petri og Lars Hannibal gav den fuld gas på fløjter og guitar-lignende instrumenter, og formåede at gøre det interessant, ved at fortælle om hvad og hvordan de spillede. Krydret med en smule humor, gjorde det helt perfekt.

Links:
Sidste års investormøde i SydInvest
Investormøde i Sydbank

Etiketter: Fornøjelse | Life
Side 3 af 7 Navigation: 1 2 3 4 5  ...