Bemærk
Viser kun indlæg med etiketten Bittert!. Vis alle indlæg
28-10-2009

At duppe med en føntørrer

Jeg kommer her med en historie, som selv i sin reneste og udrejede version er både sjov og tragisk:

For noget tid siden sad jeg på hotelværelse med en god kollega. Hans kæreste ringer og er bange for hendes bærbare er gået i stykker. Hun er kommet til at spilde en smule vand ned i tasterne. Hun går lidt i panik og slukker pc’en – og havde hun stoppet her havde alt jo egentlig været fint – hun kunne evt. have stillet den på en radiator eller måske i solen, så vandet kunne fordampe (man kunne selvfølgelig også bare træde ind i et bål med den).

Hun tænker, hvordan får jeg normalt vand til at gå væk og løber ud efter sin føntørrer. Hun er fast besluttet på at vandet skal væk. Det kommer det også, dog sker der uheldigvis det, at flere af tasterne smelter i processen.

Keyboard uheld

Det er så let at være klog nu her efterfølgende, men for fanden…

Prøv også at se denne video – måske den overdrevne brug af føntørreren har en forklaring.

Desværre er kæresten taget til København og ikke til Flensborg, og han er ikke lige klar over det enorme ansvar, der lå på hans skuldre og måske skal computere og ænder ikke have lige meget.

Etiketter: Bittert!
19-10-2009

Mobil i stykker

Nu gik min mobil sgu i stykker! Har ikke registreret, at jeg har gjort noget for at det skulle ske, men da jeg kom hjem efter en mindre cykeltur, virkede touch-skærmen ikke.

Jeg prøvede at benytte mig af det klassiske it-supporter trick; nemlig genstart. Men nu kan jeg så ikke skrive min pin-kode ind - herligt med en telefon uden tastatur.

Jeg burde selvfølgelig have taget et billede, men det fik jeg ikke lige gjort. Der var en lille plamage bag skærmen, som var ret lille den første dag, men voksede i løbet af et par dage. Nu er den afleveret til Elgiganten. Tvivler på de finder noget, de selv vil reparere, så det er nok noget med, jeg skal have en ny - tror det bliver en med tastatur :)

Etiketter: Bittert!
04-09-2009

Ftp-bøvl

Surftown I går ville jeg lige ind og se, om jeg nogensinde havde fået uploadet mine seneste opdateringer til dalsgaarden.dk – det er efterhånden så længe siden, jeg lavede ændringerne, så jeg kunne ikke lige huske det. Jeg fandt så ret hurtigt ud af, at jeg ikke havde uploadet ændringerne, men det kunne jeg jo så lige gøre.

I Visual Web Developer indtaster jeg så de ftp-oplysninger, jeg plejer at bruge, men skidtet virker ikke. Jeg går ind på Kontrolpanelet i MySurftown og kan der se, at jeg har skrevet de rigtige oplysninger – så er det jo lidt belastende, at det alligevel ikke fungerer. Jeg prøver at ændre på de forskellige parametre og bruge forskellige ftp-programmer, men intet virker – så jeg må gå ind på surftown.dk og se om jeg kan finde noget der. Deres support-sider har bare tidligere været enormt mangelfulde, men det kunne da være de havde gjort noget ved det.

I deres wiki finder jeg så ud af, at de har lavet lidt om på ftp-adgangen – jeg skal bruge en anden host end den jeg tidligere har brugt – nemlig ftp.dalsgaarden.dk i stedet for wsw5.surftown.dk.

Fair nok – det virker så heller ikke. Nå, finder så via surfbloggen ud af at de heller ikke selv er tilfredse med deres support-wiki, og den derfor ville blive udfaset – lidt belastende jeg så alligevel var endt der!

Nå, men måske den nye support kunne hjælpe. Under emnet Filhåndtering går jeg ind på den første artikel: Hvordan overfører jeg filer til mit webhotel?, men her står der også, at ftp-adressen jeg skal bruge er ftp.dit-domæne.dk – og det virker jo altså ikke!

Til sidst finder jeg dog løsningen i artiklen Hvordan sætter jeg FileZilla op til overførsel af filer til mit webhotel?. Her står der:

Vært: Angiv dit domæne navn.

Der skal altså ikke noget ftp. før domænet. Synes det er lidt skidt, at denne ændring ikke er slået igennem på alle deres support-sider og specielt i deres Kontrolpanel. Jeg ville nok heller ikke have brokket mig, hvis de havde sendt mig en mail om det. Domænenavn er i øvrigt også ÉT ord!

Kan også lige toppe dette bitre indlæg af med at fortælle at min cykelkæde sprang tidligere samme dag, da jeg i silende regn var på vej tilbage på arbejde efter en tur ned i byen. Min cykel havde ellers lige været til service dagen før.

Etiketter: Bittert! | Webudvikling
23-02-2009

Cand.it-diplom nej tak

Aarhus School of Business (ASB)

I fredags var jeg til kandidatdimission på Handelshøjskolen i Århus (ASB). Det var fint. Der var taler. Nogen længere end andre. Det var som sådan noget nu er.
Det virkede dog lidt besynderligt at fejre kandidatafslutningen her fem måneder for sent, og det viste sig også, at vi kun var to fra min linje - min kandidatmakker og jeg :-).

Men det blev først rigtig sjovt, da vi bliver kaldt op på scenen enkeltvis for at modtage et diplom på vores uddannelse. Jeg bliver kaldt op som den første på min linje og dekan for uddannelse Peder Østergaard begynder at fortælle om at uddannelsen Cand.it er et resultat af it-vest-samarbejdet.

Det undrer mig en smule, eftersom det ikke er den uddannelse, jeg har taget. Det gør jeg så opmærksom på oppe på scenen og han undskylder og siger tillykke med eksamen. Nå, fint nok - man kan jo tage fejl.

Det viser sig så, at diplomet, jeg fik udleveret, heller ikke indeholder de rigtige oplysninger, men er udstedt på baggrund af uddannelsen Cand.it, så misforståelsen er altså ret gennemgående. Fejlen var også den samme på min kandidatmakkers diplom.

Jeg har siden Cand.it-uddannelsens start været skeptisk, netop grundet den meget nære navnelighed med Cand.Merc.it som min uddannelse hedder i dag.

Min skepsis har nu vist sig at være berettiget, når lederne af ASB ikke selv kan finde ud af det

P.S. og hvorfor er det lige, at det ASB-logo skal ligne en pik? Bringer jo tankerne tilbage til det geniale OGC-logo.

Etiketter: Bittert! | Life
24-06-2008

Man kan ikke hedde Trans på Facebook

Jeg har længe været imod Facebook - nok mest for bare at være modsat og så pga. deres disrespekt for privacy. Men hårdt presset af min kusine måtte jeg så alligevel oprette mig i dag.

Man kan ikke hedde Trans på Facebook

Desværre måtte jeg ikke bruge mit mellemnavn Trans, så jeg oprettede mig som Kasper Nielsen. Jeg har senere prøvet at tilføje Trans som mit mellemnavn i profilen, men jeg må stadig ikke, og nu får jeg ikke længere et link så jeg kan skrive til dem. Bittert

Jeg må stadig ikke hedde Trans på Facebook

Argh! Bittert Det er i forvejen super bittert at hedde Trans, men det her gør det da ikke bedre.

Etiketter: Bittert!
18-06-2008

Genialt logo til Office of Government Commerce

Jeg ved godt det sikkert er en gammel nyhed for nogle, men det var først i dag jeg blev gjort opmærksom på det geniale logo Office of Government Commerce fik lavet i april i år.

Logo for OGC, Office of Government Commerce, når det ligger som det skal
Logo for OGC, Office of Government Commerce lodret

Måske ser det ved første øjekast ikke så specielt ud, men når det står lodret op, som her til højre, er det tydeligt for enhver at dette logo har et tvetydigt budskab.

Designeren har næppe været opmærksom på sammenfaldet, men der kan sås tvivl om hvorvidt OGC vil bruge det nye logo, for på OGCs hjemmeside ser det ud til de stadig helst vil anvende det gamle logo, som ikke er helt så opsigtsvækkende:

Logo for OGC, Office of Government Commerce

Jeg vil bare sige tak for den fine ide til en ny smiley til brug i messenger, på fora osv. Du kan læse mere om OGC-logo-episoden på Berlinske.

Etiketter: Bittert!
Side 5 af 6 Navigation: 1 2 3 4 5  ...