22-07-2011

Endnu et tæppe

Da min oplevelse med dart-måtten var lidt af en skuffelse, har jeg kigget efter et tæppe til, at supplere i beskyttelsen af mit gulv.

Et sådant tæppe blev fundet på tæppeland.dk, men i butikken havde de det ikke og de kunne ikke bestille det hjem, så jeg blev opfordret til at gå hjem og selv bestille det.

Som tidligere møbelsælger må jeg stille mig undrende over for en sådan opfordring. Det gælder jo om at få et salg hjem, og man må da aldrig opfordre en kunde til at vente på den måde. Nu kunne jeg jo nå at ombestemme mig.

Tæppe

Men jeg bestilte det nu alligevel - so no harm done. Ordre nummer 952 vidner om, at de ikke sælger vildt meget via nettet. Jeg fik en personlig bekræftelsesmail dagen efter bestillingen - ikke nogen automatik.

De ville vende tilbage med en afhentningsdato, men efter to uger havde jeg endnu ikke hørt noget.

Jeg skriver til dem og får så at vide, at den allerede ligger klar til afhentning.

I butikken beklager de, jeg ikke havde fået nogen tilbagemelding og undskylder med, at de ikke havde fået mit telefonnummer. Jeg havde dog indtastet det på hjemmesiden, men de havde bare ikke fået det.

Tæppet er dog ganske udmærket.

Etiketter: Internethandel
20-07-2011

Stavefejl

Jeg er klar over, at man skal være en smule nazi for at kunne stave rigtigt, når man skriver på dansk. Det kræver man lige tænker sig om og måske endda læser sine ting igennem en gang eller to.

Alligevel kan jeg blive ganske imponeret, over hvor elendige folk er i disciplinen. Jeg har netop fået en mail fra smartguy.dk, som jeg synes var ganske imponerende. 6 linjers tekst - ikke én linje uden fejl.

Smartguy-stavefejl
  • Der er en del småfejl med manglende mellemrum og dobbelt kolon.
  • Ordreinformation er kun ét ord.
  • Ordrenummer er kun ét ord og ordre staves ordre - ikke order.
  • Kundenr. er kun ét ord.
  • Ordredato er kun ét ord.
  • Leveringsmetode er kun ét ord.

Jeg måske ikke fremragende til at stave selv, og det er især nemt at lave slåfejl, når man ikke lige gider læse sine ting igennem, men ovenstående er blot ét af mange eksempler på elendig stavning. Det er ikke de største eller dummeste fejl, men til gengæld meget almindelige.

Etiketter: Bittert! | Internethandel
19-07-2011

Optimal forvirring

Jeg har fået bekræftet alle mine tanker i forbindelse med min lille BlomsterQuiz. Så det har været en stor succes, og jeg må sige, at netop det indlæg nu ligger i min egen personlige top tre over indlæg - tror måske det tager førstepladsen :-)

Alle svar har været på enten 3 eller 4. Mange har svaret, at det burde være 4, men at det sq nok var 3, når jeg nu havde lavet en quiz om det.

Jeg har fået mange svar ud over bloggens kommentarer og kun en enkelt ser ud til at have svaret rigtigt! Jeg skrev en venlig mail til Fakta og spurgte om de ville deltage - det ser det desværre ikke ud til, de havde mod på.

Men det rigtige svar er altså (mod alle odds) #1.

faktablomst.dk kan man læse symbolforklaringerne - som i høj grad er nødvendige, eftersom man ikke kan se det ud af selve symbolerne.

Specielt symbolerne for vandmængde og gødningsmængde er misvisende. Symbolet for solmængde er dog heller ikke for godt:

Meget vand = Meget vand
Lidt vand = Lidt vand

Meget gødning = Meget gødning
Lidt gødning = Lidt gødning

Meget sol = Meget sol
Lidt sol = Lidt sol

Det ville ikke tage fem minutter, at forbedre disse symboler.

Opdatering:
Symbolforklaringerne er blevet lavet om efter mine blog-indlæg har belyst problemet. Læs kommentar fra Søren Brander.

Etiketter: Bittert!
10-07-2011

BlomsterQuiz

På blomsterne i Fakta har de en række symboler til let at afgøre, hvordan man skal passe den aktuelle blomst. Derfor kommer her en lille quiz:

Hvilke af disse symboler passer på denne beskrivelse?
Denne blomst skal stå i direkte sollys, have meget vand, meget gødning og kan stå enten ude eller inde.

  1. Svar 1
  2. Svar 3
  3. Svar 3
  4. Svar 4

Se svaret i dette indlæg.

Etiketter: Life
10-07-2011

Kolde fødder

I vintermånederne når jeg står op, går der ikke længe før, jeg får kolde fødder og vil ind i den varme seng igen. Eller ud på badeværelset hvor der er varme i gulvet.

Nu er det slut med at få kolde fødder. Jeg har købt et tæppe til mit køkken, hvor jeg spiser min morgenmad.

Orange tæppe

Jeg fandt naturligvis tæppet på nettet, men tog alligevel ned i butikken for at mærke varen og for at få mig en cykeltur. Her var tæppet sat ned med 700 kr. så det var jo en skøn overraskelse.

Etiketter: Life
06-07-2011

Cola-test

Jeg er pt. ret begejstret for "de nye" toliters cola-flasker, som er lavet af blødere plast end de tidligere.

Lørdag glemte jeg nemlig to liter cola i min fryser i en 10-12 timer. I gamle dage ville jeg skulle døje med cola i hele fryderen grundet en sprængt flaske, men denne gang skete der ikke det store ved det.

Jeg kan i den forbindelse informere om, at det tager ca. tre døgn, at tø to liter frossen cola op i køleskab. Baseret på en stikprøve på ét forsøg - jeg forventer ikke at lave yderligere forsøg.

Etiketter: Fornøjelse | Life
Side 8 af 24 Navigation: ... 6 7 8 9 10  ...