Bemærk
Viser kun indlæg fra november 2009. Vis alle indlæg
30-11-2009

Windows 7 og Office 2010

Windows 7 case

I går fik jeg endelig den rigtige udgave af Windows 7. Nu er det slut med RC, og ind med den rigtige og naturligvis i retail-udgave.

Jeg brugte aftenen på at lave backup, og fik så installeret Windows 7 Ultimate. Det tog ca. 35 minutter på min maskine, som ikke længere er den nyeste model. Ny vin på gamle flasker kan man sige.

Som forventet er forskellen fra RC-udgaven minimal. Der er kommet nyt baggrundsbillede – det er vel det :)

For at der alligevel skulle ske noget, har jeg valgt ikke at geninstallere Office 2007, men har i stedet installeret Office 2010. Her ligner meget sig selv fra 2007, men Office-knappen er ændret og alle programmerne inklusiv Outlook har fået implementeret Båndet. Derudover ser der ud til at være en del mindre forbedringer rundt omkring.

Jeg ser frem til at få set nærmere på det hele.

Etiketter: Life
16-11-2009

Min kamp mod svineinfluenza

I dag blev jeg vaccineret mod svineinfluenza. Efter min gode kollega Vagn gjorde mig opmærksom på, at jeg burde lade mig vaccinere. Han var lige blevet det, og mente derfor også jeg burde overveje det.

Jeg blev vaccineret en time efter jeg ringede til lægen. Vaccinationen skal udføres to gange, så jeg skal ind og stikkes igen om tre uger.
Vagn og jeg har begge diabetes, så det er derfor, vi er i risikogruppen.

Læs evt.: Professor: H1N1-epidemien er brudt ud

Etiketter: Life